Som det lavest rangerede tilbageværende hold i pokalturneringen var FC Nordvest ikke levnet mange chancer, da AB onsdag var på besøg.
Og det så da også ud til, at nummer fire i 1. division skulle videre, da Poul Hübertz scorede i sidste minut af kampen. Men en mand i undertal formåede hjemmeholdet at udligne. I overtiden blev der ikke scoret, og så kunne FC Nordvest fuldende triumfen efter straffespark.
I Hvidovre skulle der også straffesparkskonkurrence til, før FC Nordsjælland kunne sikre sig billetten til kvartfinalen.
Derudover er Lyngby, AC Horsens og OB videre i pokalturneringen.
De to sidste kvartfinaler spilles torsdag og står mellem Holstebro-Brøndby og Næstved-FC København.
-Newspaq