Han vil vende hver en sten i Danmark for at finde sit nye skuespiltalent. Derfor har den danske filminstruktør Manyar I. Parwani taget initiativ til 'Klar til optagelse', som er en helt ny måde at caste på.
Med sit nye koncept lukker den afghanskfødte Manyar I. Parwani dørene op til Danmarks største åbne casting. Her har alle, der går med en skuespiller i maven, chancen for at blive en af de otte skuespillertalenter, der skal spille de bærende roller i en ny spillefilm, der instrueres af Manyar I. Parwani og produceres af Zentropa. Det skriver kino.dk.
Manyar I. Parwani huskes måske fra sin spillefilmsdebut tidligere på året med 'Himlen Falder' - den kontroversielle film, der var inspireret af Tøndersagen og delte vandene hos anmelderne.
Castingen åbner for tilmeldinger den 1. september, og du kan se mere her