Det er masser af glæde på godset Constantinsborg lige uden for Aarhus. Her runger herregårdens tatelige sale nemlig af masser af børnepludren for tiden.
Det er nemlig her, Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, med sin kone, Anne. Og de er netop blevet forældre igen – denne gang til en lille dreng.
Det bekræfter parrets privatsekretær, Sanne Møller, over for Ekstra Bladet.
– Jeg kan bekræfte, at Anne & Anders har været i lykkelige omstændigheder og onsdag d. 29. september 2021 er blevet forældre til en velskabt søn. Familien byder deres lille søn hjertelig velkommen og er umådelig taknemmelige for at han er kommet godt til verden, skriver hun til avisen.
Den lille ny får søskende, der ikke er meget ældre. Det er blot halvandet år siden, Bestseller-parret blev forældre til tvillinger.
Parret blev ellers ramt af en nærmest ufattelig tragedie, da de i 2019 mistede tre af deres fire børn i et terrorangreb mod det luksushotel på Sri Lanka, hvor de holdt påskeferie.