Så har Danmark fået en ny international skønhedsdronning.
Natten mellem onsdag og torsdag kunne den kun 18-årige model og HHX-elev Josephine Helbrandt fejre titlen som den nye 'Miss Exclusive of the World' i den tyrkiske by Izmir.
Titlen kommer bag på den unge dame.
"Jeg havde slet ikke regnet med at vinde. Det var helt vildt. Jeg blev bare så glad, da jeg vandt. Da vi stod på scenen i finalen, var de andre sikre på, at jeg ville vinde, men ikke jeg... Det var virkelig vildt," siger Josephine Helbrandt til B.T.
Hun kan nu rejse hjem fra Tyrkiet. Med sig i kufferten har hun nogle ekstra kjoler, smykker og et gavekort på en rejse.
Ud over hovedprisen kan Josephine Helbrandt pryde sig med prisen 'Miss Best National Dress'.