Er der noget, danskerne tilsyneladende ikke bryder sig om at sætte tænderne i, er det cocktailpølser uden skind fra Jaka.
Siden 1. december sidste år har man kunne stemme om Danmarks klammeste mad på taenk.dk, som er hjemmesiden for Forbrugerrådets blad. Med 1216 stemmer ud af i alt 4016 løb cocktailpølserne af med den lidet eftertragtede førsteplads i Tænks kåring.
Men i løbet af julemåneden fordelte stemmerne sig på taenk.dk, så Stryhns Sylte og 3-Stjernet salami opnåede henholdsvis 1080 og 799 stemmer. På sidstepladsen kom De Danske Vægtkonsulenters Færdigretter til mikroovn med 704 stemmer og Superman Vafler fra LU med 217 stemmer.
Klam konsistens
Jakas cocktailpølser består af 58 procent svinekød, 28 procent vand, 8 procent spæk, 4 procent kartoffelmel, 1,5 procent salt, glukosesirup (sukker), krydderiekstrakter, stabilisator, antioxidant og konserveringsmiddel.