Hvis tendensen holder, vil det danske forbrug af energi i 2014 være på niveau med forbruget i 1972.
Hvis tallene for de sidste tre måneder af 2014 viser sig at følge tendensen, vil det danske energiforbrug for hele sidste år være nede på niveau med forbruget i 1972. Samtidig med, at samfundsproduktionen er vokset.
Det fremgår af en analyse af chefkonsulent Rasmus Tengvad fra Dansk Energi.
- Siden 2007, hvor Danmarks energiforbrug toppede, er det faldet ganske betydeligt med hele 17 procent. Det er tilmed sket samtidig med, at bruttonationalproduktet kun er reduceret en smule over perioden og nu ligger stabilt, påpeger Tengvad.
I 2013 alene faldt vores energiforbrug med 2,4 procent og nåede dermed det laveste niveau siden begyndelsen af 1980'erne. Og nye tal fra Energistyrelsen for de tre første kvartaler af 2014 viser, at energiforbruget bliver ved at falde.
Produktionserhvervet tegner sig for den største del af det faldende energiforbrug med 41 procent. Husholdninger og transport har sparet hver 20 procent på energien, mens handel/service og energisektoren står for henholdsvis 12 og syv procent af besparelsen.
Det faldende energiforbrug sidste år må dog blandt andet tilskrives det lune vintervejr, medgiver Rasmus Tengvad.
Industriens faldende energiforbrug skyldes imidlertid ikke et tilsvarende fald i produktionen som følge af krisen.
Med undtagelse af krisens første år i 2008-2009 er industriproduktionen generelt vokset - fra 2009 til 2013 således med 13 procent, mens forbruget af energi dalede fire procent.
Ganske vist har brancher som træ- og papirindustrien oplevet nedgang, som da Dalum Papirfabrik lukkede i 2012. Også værftsindustrien er ramt, da Lindø-værftet afleverede sit sidste skib i januar 2012.
Men det er undtagelserne. I medicinal-, elektronik- og maskinindustrien er produktionen gået i vejret samtidig med lavere energiforbrug.
Også energiselskabernes pligt til at finde energibesparelser i hjemmene, det offentlige og erhvervslivet har ifølge Dansk Energi betydet meget.
- Den danske model, som efterlignes på EU-plan, gavner altså ikke kun klimaet, men også vores eksport og konkurrenceevne, skriver Rasmus Tengvad.
/ritzau/