Det danske landshold skal søndag eftermiddag forsøge at rejse sig efter mødet med den russiske bjørn, der gav Danmark en ishockey-lektion med en sejr på 9-1.
Nu viser det sig, at Danmarks enlige målscorer fra den kamp, Peter Regin, fik et vrid i knæet. Derfor er han ikke med i søndagens kamp mod en af de andre VM-favoritter, Finland. Det skriver dr.dk.
Trænerteamet håber, at Peter Regin i stedet kan blive klar til en altafgørende kamp mod Urakine på tirsdag.
Danmark er naturligvis underdogs i kampen mod Finland. Alene antallet af NHL-spillere taler sit eget tydelige sprog: Finland stiller med 10 NHL-spillere til dette års VM, Danmark stiller med en.