PostNord, der driver post i flere nordiske lande, må igen notere sig et mærkbart underskud. Og igen er det Danmark, der koster dyrt.
Det viser regnskabet for 2018, der netop er offentliggjort.
- Brevmængderne falder hurtigt i Sverige, og der er i både Sverige og Danmark brug for en dialog om, hvordan postbefordringspligten skal udformes, når mængderne bliver mindre og mindre, skriver administrerende direktør i PostNord Håkan Ericsson i regnskabet.
Samlet omsatte PostNord for 37,7 milliarder svenske kroner i 2018 og fik et nettounderskud på 1,1 milliarder svenske kroner.
PostNords danske forretning omsatte for 8,6 milliarder svenske kroner og måtte notere sig et markant driftsunderskud på 1,4 milliarder svenske kroner. I 2017 tabte PostNord Danmark 1,1 milliarder svenske kroner på driften.
I Danmark lider PostNord af markant faldende brevmængder og en restruktureringsplan, der har kostet milliarder i kompensation til tusinder af fyrede medarbejdere. Det har ledt til, at PostNord har måttet bede sine ejere om penge.
Der bliver ikke givet tal for Danmark specifikt, når det komme til statsstøtte og udgifter til afskedigelser.
Men for hele PostNord står posten "Andre indtægter, statsstøtte" for et plus på 1,5 milliarder svenske kroner mens "Omstruktureringstiltag" koster 2,6 milliarder svenske kroner.
- Nettoomsætningen i "Communication Services" (breve og forsendelser red.) faldt, fordi brevmængderne i Danmark faldt med 18 procent.
- Og fordi PostNord Danmark som et led i omstillingen har besluttet ikke længere at tilbyde distribution af adresseløse reklamer og ugeaviser fra og med 2018, skriver PostNord i regnskabet.
"Communication Services'" omsætning faldt til 3,6 milliarder svenske kroner i 2018. Modsat går det bedre for pakkedivisionen, der øgede sin omsætning pænt til 4,5 milliarder svenske kroner.
Et positivt element i regnskabet for PostNord i Danmark er de tre måneder, der sluttede med december. Her steg omsætningen sammenlignet med samme periode sidste år og det lykkedes at give et marginalt driftsoverskud.
- Nu er der gået endnu et år, og jeg kan gøre status over 2018 og konstatere, at vores fremtidsstrategi fungerer godt.
- Men jeg må også konstatere, at strategien i vidt omfang afhænger af, at diskussionerne om postbefordringspligten i både Sverige og Danmark fører til en regulering, der giver mulighed for økonomisk bæredygtige resultater, skriver Håkan Ericsson.
/ritzau/