Danmark er klodens mindst korrupte land, hvis man skal tro Transparency Internationals indeks over korruption i verdens lande.
Ekstra foruroligende er det derfor ifølge Europarådets mellemstatslige samarbejde for bekæmpelse af korruption, Greco, at Danmark - som rollemodel - ligger helt i bund, når det gælder åbenhed om partistøtte.
Danske politikere kan potentielt slippe af sted med korrupte aktiviteter, som deres kolleger i andre medlemslande ikke kan, da bolværket i form af love mod korruption i Danmark er mangelfuldt.
Det har Greco påpeget i dialog med danske politikere i snart et årti. Uden succes. Danmark fastholder, at tillid må være godt nok.
- Det skal ikke tage ni år for et land at gennemføre anbefalingerne, siger Greco-leder Gianluca Esposito i et interview i Strasbourg.
Af ni anbefalinger fra Greco har Danmark blot gennemført to fuldt ud. Fire andre er delvist gennemført.
Dukserollen i korruptionsindekset kan være et problem, og den bekymrer til en vis grad Gianluca Esposito.
- Folk tænker: Vi er nummer et. Vi er perfekte. Det må betyde, at der ingen korruption er i Danmark. Men det er ikke sagen. Ingen lande er immune over for korruption. Man skal være forsigtig med disse indeks, siger han.
Problemet med dem er, at de måler folks oplevelse af korruption. De måler ikke reel korruption.
Greco-chefen køber idéen om tillid. Sverige og Danmark var blandt de stædige, der ikke ville indføre antikorruptionsregler for finansiering af politiske partier og politikere.
Men svenskerne fulgte trop sidste år, og Danmark er nu et af de eneste lande, som halter efter i rådet med 47 medlemslande.
Korruption har intet at gøre med ens nationalitet, påpeger Greco-chefen. Det har med personlig integritet at gøre.
Derfor skal man have regler, så risikoen for korruption reduceres.
Det "danske system er sundt", mener Lars Aslan Rasmussen (S), der udover at sidde i Folketinget også leder Danmarks delegation i Europarådet.
Alligevel vil han tage kritikken fra Greco videre modsat Folketingets tidligere formand Pia Kjærsgaard (DF).
- Man skal tage denne kritik rigtig alvorligt, og det vil jeg gerne tale med mine kolleger i regeringen om, siger han.
Han er dog bekymret over Grecos anbefaling om at gøre det helt ulovligt for politikere at modtage anonyme betalinger. Der er aktuelt en maksimumsgrænse på 20.000 kroner.
- Jeg synes egentlig, at den beløbsgrænse, der er for donationer, er fin, siger Aslan.
Aslans frygt er, at små donationer fra eksempelvis MobilePay, der er med til at betale valgkampen for folketingskandidater, vil stoppe.
Greco anbefaler desuden, at man i Danmark vedtager fleksible sanktioner for overtrædelser og indfører en uafhængig revision. Begge dele er blevet afvist af Danmark.
/ritzau/