Af Søren Kitaj
soki@dny.dk
Fire dage efter at det danske landshold har spillet EM-nøglekampen på udebane mod Spanien 24. marts næste år, går det løs mod endnu en af de helt store.
Det tyske fodboldforbund har nemlig inviteret Morten Olsen og hans mandskab til Duisburg for at spille venskabslandkamp onsdag 28. marts.
Det glæder den danske landstræner.
»Tyskland er én af verdens førende fodboldnationer, og dermed én af de mest attraktive modstandere, jeg kan komme i tanke om. Og én af de nationer, vi altid gerne vil måle os imod,« siger Olsen til DBU’s hjemmeside.