En fiberskade i højre lyske har sat den spanske angriber Fernando Torres ud af spil. Det skriver flere danske medier.
Dermed slipper Danmark for en af spaniernes farligste kort, når holdene lørdag aften mødes i EM-kvalifikationskamp i Århus.
Torres blev skadet under spaniernes træning fredag aften. Ifølge det spanske landsholds læge opstod skaden formentligt, fordi Torres var kold under træningen.
I stedet bliver det Raul Tamudo, der skal være spaniernes spydspids.