Der skulle have ligget en plan klar mod korruption i Tanzania allerede i november. Men den var der ikke, og derfor skærer Danmark nu i sin bistand. Det oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Danmark har besluttet at reducere bistanden til landet med 18 millioner kroner i 2007 og 2008.
Planen mod korruption skulle blandt andet have styrket landets Antikorruptionskommission og skulle have åbnet op for informationer om personer, der er involveret i korruption.