2023 var et rigtig godt rum-år for Danmark med opsendelsen af Andreas Mogensen til Den Internationale Rumstation, og faktisk sluttede året med en ansøgning, der, om alt går vel, kan gøre en fremtidig dansk månemission til virkelighed.
I efteråret opfordrede Det Europæiske Rumagentur, ESA, universiteter og virksomheder i Europa til at indsende forslag til “små” månemissioner.
Den opfordring fulgte Jens Frydenvang fra Københavns Universitet. Med en særlig metode vil han og en række samarbejdspartnere lave den hidtil mest detaljerede kortlægning af Månens overflade, skriver Videnskab.dk.
For at blive udvalgt til en fremtidig månemission skal ens forslag leve op til en række kriterier:
De foreslåede missioner skal være små: De må maksimalt koste 50 millioner euro og vare 4,5 år.
Missionen skal ledes af et land, der kan kaldes lille i ESA-regi. Det udelukker store rumnationer som Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Italien – Danmark er til sammenligning en lille spiller i rumforskningen.
Forslagene skal omhandle en af fire specifikke udfordringer. En af dem er at forbedre kortlægningen af Månens overflade.
- Vi synes, vi har fat i noget, der rammer alt det, ESA har meldt ud, at en fremtidig mission skal kunne, siger Jens Frydenvang, der er adjunkt ved Centre for Star and Planet Formation, Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Metoden, Jens Frydenvang vil bruge, kaldes fotometrisk kortlægning. Det dækker over, at man tager flere billeder af det samme stykke overflade, men under forskellig belysning.
Helt konkret skal en mikrosatellit flyve over Månens overflade i 50 kilometers højde og tage en række billeder. Det første billede tager satellitten, når den når op over horisonten og fanger Solens stråler. Herefter flyver den videre i kredsløb, mens den drejer om sig selv, hele tiden med kameraet rettet mod samme udsnit af Månens overflade.
På den måde kommer skyggerne, der kastes hen over overfladen, og refleksionen af sollyset til at tegne et mere detaljeret billede af overfladestrukturen.
Ud fra disse billeder vil danske forskere kunne udforme uhyre præcise topografiske kort, det vil sige kort, der meget præcist viser, hvordan landskabet ser ud, ud fra hvordan skyggerne ændrer sig under forskellig belysning.
- Vi ved, at der kommer øget aktivitet på Månen de kommende år, og jo mere vi ved om overfladen, som astronauter og robotter skal lande på, jo mere kan vi understøtte de næste missioner,« siger Jens Frydenvang og fortsætter:
- Meget detaljerede topografiske kort kan bruges til at vurdere, hvor sikkert et landingssted er. Kan vi finde et sted, der er mere plant, eller et, hvor der ikke ligger store sten?, siger Jens Frydenvang.
Missionen har fået navnet Máni, der er oldnordisk for Måne.
Den endelige beslutning om, hvilke forslag der bliver til måne-missioner, bliver taget på en ESA-konference i slutningen af 2025, men allerede til april får de forskellige forslag at vide, om de er gået videre til yderligere analyser og udvikling i ESA’s systemer.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Månelandingen fylder 50: Her er alt, du skal vide om missioner og konspirationer
NASA afslører fire astronauter til månemission