Danmark overvejer at presse på, for at få lænket Dash-8-fly til jorden over hele Europa - hvis altså Havarikommissionens endelige rapport viser alvorlige problemer.
- Vi vil tage en dialog med EASA (det europæiske flysikkerheds-agentur, red.), og så kan det godt være, at vi kan finde på, at anbefale noget i den retning, siger Tina Larsen, der er kommunikationsmedarbejder i Statens Luftfartsvæsen.
Hun understreger, at det hele afhænger af Havarikommisionens rapport. Statens Lufthavnsvæsen er allerede i dialog med EASA og luftfartsvæsnet ser meget alvorligt på den seneste tids uheld med Dash-8-flyene.
Den sikreste transportform
- Det er jo helt uhørt, at der er sket tre havarier på så koncentreret en periode. Men heldigvis er der ingen mennesker, der har mistet livet. siger Tina Larsen, .
- Flyvning er den sikreste transportform, fordi man går med livrem og seler, og det er meget sjældent, at vi har tre havarier på samme type fly inden for så kort en periode, som vi har set her.
Det var tirsdag ikke muligt at få en udtalelse fra EASA.