Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om en Ukraine-fond.
Fonden, der består af syv milliarder kroner i år, skal hjælpe Ukraine, som i februar sidste år blev invaderet af Rusland.
Fonden bliver målrettet Ukraines behov og ønsker, og den bliver tænkt ind i en dansk indsats, der fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte.
- Det er et meget betydeligt bidrag, vi laver.
- Det bliver gjort på en økonomisk ansvarlig måde ved, at vi letter finanspolitikken en anelse og tager lidt af overskuddet i 2023 og hjælper ukrainerne, siger finansminister Nicolai Wammen (S) ved et doorstep i Finansministeriet.
Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet er med i aftalen. Det skyldes, at de to partier ikke er med i de kommende forhandlinger om et forsvarsforlig.
Af de 7 milliarder kroner går 5,4 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine.
1,2 milliarder kroner afsættes til civil støtte, mens de resterende 400 millioner kroner skal bruges på at støtte erhvervsindsatser.
Finansieringen af Ukraine-fonden sker ikke mindst ved, at finanspolitikken bliver lempet med 0,2 procent af bruttonationalproduktet i år. Det giver alene 5,6 milliarder kroner.
Når finanspolitikken bliver lempet, giver det typisk øget økonomisk aktivitet i samfundet. Det har man i den seneste tid ellers forsøgt at bremse på grund af den høje inflation.
Finansministeren er dog ikke bekymret.
- Der vil være en meget beskeden inflationsmæssig virkning af det, siger Nicolai Wammen.
Resten af finansieringen er primært hentet ved at bruge 1,2 milliarder kroner af Danmarks bistand til udviklingslandene.
De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, siger ved doorsteppet, at hans parti ikke er glad for at tage penge fra bistanden til udviklingslandene.
- Men vi vil selvfølgelig gerne være med til at støtte Ukraine. Derfor er vi med, siger han.
SF-formand Pia Olsen Dyhr siger, at det har været "helt afgørende" for SF, at finanspolitikken bliver lempet.
- At det ikke betyder, at vi skal skære i velfærden i Danmark. Det er vi lykkedes med i denne aftale, og det er vi glade for, siger hun.
Af aftalen fremgår det, at de udgifter, som Danmark har til at donere Caesar-artilleripjecer og Leopard 1-kampvogne til Ukraine, bliver finansieret af pengene i Ukraine-fonden.
- Den finansiering, som det kaster af sig, skal vi også være i stand til at betale for. Det er det, Ukraine-fonden her giver mulighed for, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
- Det er jo et substantielt stort bidrag, at der potentielt i løbet af det næste halve år kan være 100 operative Leopard 1-kampvogne, der kommer til at være aktive på slagmarken i den østlige del af Ukraine, og som kan gøre en mærkbar forskel, siger han.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fortalte for en måneds tid siden om planerne med at oprette en fond, der blandt andet skulle hjælpe danske virksomheder med at investere i Ukraine igen.
- Vi etablerer en låne- og garantiordning for danske virksomheder og deres muligheder for at komme ind og hjælpe med at genopbygge den kritiske infrastruktur i Ukraine, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Ukraine-fonden bliver lanceret onsdag klokken 15 på Marienborg, som er statsministerens embedsbolig.
- Der er et stort og akut behov for yderligere hjælp. Derfor er jeg stolt over, at vi har et bredt politisk flertal for at fastholde det høje niveau af støtte, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.
/ritzau/