Vi risikerer at støtte militærjuntaen – derfor skal vi ud med det samme.

Sådan lyder argumentet fra flere norske og engelske trælasthandler, der i stor stil dropper indkøb af teaktræ fra det uroprægede Burma, hvor kupmagere menes at stå bag hundredevis af mord på burmesiske munke.

»Vi afslutter vores import, fordi vi ikke bryder os om styret,« siger Christopher Blom fra træfirmaet Blom med base i Bergen i Norge til Aftenposten.

Også flere engelske indkøbere har ifølge britisk presse sagt fra.

Danske firmaer tøver

Men herhjemme tøver store danske træindkøbere med at cutte forbindelsen til landet.

»Vi overvejer løbende situationen, men lige nu vælger vi at vente,« siger direktør for DT Trade, Jørgen Wenshøj, der importerer for en halv million kroner teaktræ om året fra Burma.

Han vil ikke træffe sin beslutning, før EU senere på måneden har taget stilling til et forslag om importforbud af blandt andet teaktræ fra Burma.

Heller ikke trævaregrossisten DLH, der sidste år importerede træ fra Burma for cirka 40 millioner kroner, trækker sig med det samme. Miljøchef Erik Albrechtsen forklarer, at DLH vil udfase handelen i løbet af en periode på fire år, og imens kan firmaet så lede efter andre leverandører af tømmeret fra Burma.

Dårligt signal

Men fire år er alt for lang tid, mener leder af det norske Regnskogfondet, Nils Hermann Ranum, der overvåger skandinaviske virksomheder i udlandet.

»Det er et meget dårligt signal at sende. På den tid kan juntaen jo nå at tjene mange penge på handelen,« siger Nils Hermann Ranum og kalder Danmark for et af de værste skandinaviske lande, når det gælder spørgsmålet om samarbejde med diktaturer.

Fredag gjorde udenrigsminister Per Stig Møller (K) det klart, at regeringen vil arbejde for at importforbud mod Burma.

»Danmark arbejder på de strammest mulige sanktioner mod militærjuntaen,« sagde ministeren og understregede, at forbuddet skal gælde virksomheder, der er »domineret af militærjuntaen.«

Ifølge Jørgen Wenshøj fra DT Trade er det dog ikke så sort-hvidt, at man bare kan trække sig ud af Burma.

»Vi kender nogle lokale savværksejere, som vi også føler os ansvarlige for. Hvis vi bare stopper importen, så efterlader vi de mennesker i en svær situation,« siger han.