Danmark er klar til mellemrunden ved VM i Kroatien efter en overbevisende sejr på 26-17 over Egypten. Det var den fjerde sejr ud af fire mulige.
Egypterne fulgte med de første 20 minutter af kampen, men så trak danskerne fra og førte 12-7 efter en målfattig første halvleg. I anden halvleg var danskerne overlegne og kørte sikkert sejren hjem.
Især målmand Kasper Hvidt spillede fremragende, men også Lars Christiansen markerede sig med flere flotte scoringer fra venstrefløjen.
Torsdag aften spiller Danmark mod Norge i den sidste puljekamp. Med en sejr hiver Ulrik Wilbeks tropper fire point med over til mellemrunden.