EU-Kommissionen har onsdag fremlagt en ramme for forvaltningen af det eurozonebudget, som Frankrig har presset på for, og som er endt med at være markant mindre, end franskmændene havde ønsket.
Danmark kan som det eneste ikke-eurozoneland tilslutte sig budgettet, der tages i anvendelse fra 2021. Det skyldes, at Danmark aktuelt er det eneste land i EU's valutakursmekanisme (ERM2).
Det vil dog kræve en "skræddersyet og ikke-bindende aftale", siger en EU-kilde til Ritzau.
For det kan ikke lade sig gøre at "håndtere ikke-eurolande" i aftalen. Det skyldes, at det juridiske grundlag er Lissabontraktatens artikel 136, der alene gælder eurozonen.
- Men der er en fælles forståelse af, at vi kan efterligne situationen for de medlemslande (ERM2), der via ikke-bindende aftaler ønsker at tilslutte sig, siger en EU-kilde til Ritzau.
Størrelsen af eurozonebudgettet er ikke fastlagt. Det skal finansieres via EU's næste flerårige budgetramme (FFR), der dækker perioden fra 2021 til 2027.
Kommissionen har foreslået, at der bruges 25 milliarder euro på et reformprogram for hele EU.
Logikken er nu, at eurozonebudgettet skal modsvare eurozonens relative størrelse i EU. Dermed vil budgettet blive på omkring 17 milliarder euro. Men det skal først forhandles til efteråret.
Frankrig havde oprindeligt foreslået et markant større eurozonebudget. Franskmændene drømte også om, at EU skulle have en finansminister.
Desuden var det del af den franske plan, at eurozonebudgettet skulle have et stabiliserende element, så eurozonen var bedre polstret mod finansielle chok. Det er dog helt udelukket, har Holland og andre eurolande sagt.
Eurozonebudget er det populære navn for det, der formelt hedder et "budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne".
Det er formelt EU-Kommissionen, som forvalter budgettet. Det vil blive indarbejdet i EU's semester, der er en koordinering af den finansielle politik i unionen.
Da der er tale om et budget for eurozonen, får eurolandene større indflydelse. Tiltag sker på baggrund af fremsatte ønsker fra de deltagende lande.
En EU-kilde siger, at der resterer lidt "finjustering" i forhold til eurolandenes reelle indflydelse.
Budgettet er øremærket reform- og investeringspakker i eurolandene.
Et eksempel kan være, at man vil udligne et misforhold mellem folks uddannelse og muligheder for job i et euroland. Så vil man kunne bruge budgettet til at opkvalificere folk.
En del af dette kunne ifølge en EU-kilde være en investering i at give folk nødvendige computerfærdigheder.
/ritzau/