Danmark har en håndfuld ægte venner, når det gælder om at sikre et stramt EU-budget på 1,00 procent af bni, som er regeringens mål.
Men i et samarbejde med næsten 30 medlemmer er der også plads til mange fjender - eller modstandere.
Og det har Danmark, før EU-landenes udenrigs- og europaministre tirsdag eftermiddag tager det første ministerielle tovtrækkeri om et kompromis, som det finske EU-formandskab fremlagde i sidste uge.
En af udenrigsminister Jeppe Kofods tre prioriteter inden mødet er, at Danmark som nettobidragyder skal bevare en rabat i budgettet.
Rabatter er et betændt spørgsmål. Det har kun tilslutning fra de lande, som har dem. EU-formandskabet har fremlagt et kompromis, hvor man slet ikke tager stilling til, om rabatterne skal fortsætte.
- Der skal være rimelighed i det, så derfor er det vigtigt med de korrektioner, der er, så store nettobidragydere som Danmark, Tyskland, Sverige og andre får en korrektion (rabat, red.), siger Jeppe Kofod (S) før mødet.
Udover de tre nævnte drejer det sig om Holland og Østrig.
Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt forhandlede før den nuværende budgetperiode sig til en rabat på cirka en milliard kroner årligt.
Frankrig, som også er nettobidragyder, er et af de lande, der betaler prisen for rabatten, og Frankrig kæmper indædt for, at den skal ophøre.
- Frankrig arbejder sammen med 17 andre lande på at sløjfe rabatterne, efter at Storbritannien ikke længere er med i EU. Det nuværende system er blevet ulæseligt og umuligt at forsvare politisk, siger Frankrigs europaminister, Amélie de Montchalin, tirsdag i avisen L'Opinion.
Hun siger på vej ind til mødet, at oplægget fra Finland er et brugbart udgangspunkt for forhandling. Men der er punkter, der for Frankrig "er helt uacceptable".
Det samme siger Sveriges europaminister, Hans Dahlgren, som ikke kan leve med Finlands kompromis for budgetrammen på 1,07 procent af bni.
Sverige, Østrig, Danmark og Holland står sammen på, at budgettet ikke må overstige 1,00 procent. Tyskland er en nært allieret.
- De lande, der er nettomodtagere, kan ikke bare forvente, at vi giver mere og mere, siger Jeppe Kofod.
/ritzau/