Over halvdelen af de klimaprojekter, som staten og danske selskaber har investeret i for at reducere deres CO2-udledning, er nyttesløse.
Det vurderer tre førende eksperter på området, skriver Politiken.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) tager oplysningerne meget alvorligt og siger, at de globale regler ikke har været gode nok.
Den danske stat har brugt omkring 1,4 milliarder kroner på køb af klimakreditter, oplyser Energistyrelsen til Politiken.
Dertil kommer et ukendt, men formodentlig tilsvarende højt milliardbeløb, som danske selskaber har købt kreditter for.
Martin Cames og Lambert Schneider, som er henholdsvis afdelingschef og researchkoordinator på det anerkendte tyske forskningsinstitut Öko-Institut, har gennemgået det danske klimaregnskab.
De vurderer, at 58 procent af alle kreditterne er enten "højt problematiske" eller kun med "lav sandsynlighed" har ført til reelle CO2-reduktioner.
- Skaden er dobbelt: For det første betyder det, at Danmark formelt nåede sin Kyoto-målsætning, mens der reelt skete en øget CO2-udledning i atmosfæren.
- For det andet er en signifikant del af de penge, som staten Danmark og danske selskaber har brugt på de her kreditter, spildt. Årsagen er, at klimaprojekterne sandsynligvis ikke har leveret faktiske CO2-reduktioner, siger Lambert Schneider til Politiken.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ser med alvor på oplysningerne.
- Klimaet er den store taber, hvis danske virksomheder og tidligere regeringer ikke har fået den forventede klimagevinst ved internationale CO2-kreditter. Vi må ganske enkelt erkende, at de globale regler ikke har været gode nok.
- Vi skal sikre mere robuste regler i FN's klimaforhandlinger, siger Dan Jørgensen.
Han understreger, at regeringen ikke har planer om at bruge klimakreditter for at opnå målsætningen om en 70-procents reduktion i 2030.
Politiken har forelagt Danmarks klimaregnskab og Öko-Instituttets analyse for Barbara Haya, som leder Berkeley Carbon Trading Project på universitetet Berkeley i USA. Hun er enig i Öko-Instituttets konklusioner.
/ritzau/