Prins Henrik Carl Joachim Alain. Sådan lyder det fulde navn på Joachim og prinsesses Maries første søn.
Dåben blev forrettet af biskop Erik Norman Svendsen og fem nære venner og familiemedlemmer stod fadder til den lille prins Henrik.
Nemlig kronprinsesse Mary, prinsesse Maries to brødre Benjamin og Charles Cavallier og to venner af familien Britt Davidsen Siesbye og Christian Scherfig.
Den lille prins blev døbt i en ny dåbskjole designet af Henrik Hviid. Hans ældre brødre prins Nikolaj og prins Felix blev døbt i den samme kjole også designet af Henrik Hviid, men den lille nye prins har altså fået sin helt egen kjole.
Da Prins Joachim og hans daværende kone Alexandra valgte at få syet en ny kjole til prins Nikolaj brød de med kongehusets traditioner, hvor prinser og prinsesser i 129 år har haft den samme dåbskjole på, skriver Ekstrabladet.dk.
Prins Henrik blev født d. 4. maj på Rigshospitalet i København. Og forældrene har været meget hemmelighedsfulde omkring hans navn.
Han bliver nummer syv i arvefølgen til den danske trone.