Ritzau
Opdateret kl. 13:18
EU slæber Danmark for domstolen i en strid om såkaldt cabotagekørsel, hvor udenlandske chauffører kører varer rundt i Danmark.
EU-Kommissionen mener, at chaufførerne har lov til at køre rundt i Danmark og både fylde varer på og læsse varer af på den samme tur.
Men ifølge de danske regler tæller det som to ture, hvis chaufføren både læsser af og fylder nye varer på lastbilen, og chaufførerne rammer derfor hurtigt loftet på tre ture inde for syv dage.
Kommissionen mener, at Danmark ikke anvender EU's regler for cabotagekørsel, som giver udenlandske transportfirmaer lov til at udføre op til tre cabotageture i en anden medlemsstat end deres egen, efter de har læsset varer af.
I september sendte EU-Kommissionen en begrundet udtalelse til de danske myndigheder, hvor Danmark fik muligheden for at rette ind, ellers ville sagen gå videre til EU-Domstolen, lød det.
De finske myndigheder fik samme besked.
- Eftersom Danmark og Finland ikke har bragt deres lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, har Kommissionen nu besluttet at indbringe Danmark og Finland for EU-Domstolen, hedder det i en pressemeddelelse fra kommissionen.
Derudover truer kommissionen Danmark med at føre endnu en sag for EU-Domstolen. I en begrundet udtalelse kræver EU-instansen, at Danmark inden for to måneder tilpasser lovgivningen for kørekort, så de følger EU's kørekortdirektiv.
Direktivet skal sikre en gensidig anerkendelse af kørekort i EU, og men Danmark har endnu ikke indført alle direktivets kørekortkategorier.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.