Kiggede man ud gennem vinduet i weekenden, var der én ting,
der gik igen. Regn, regn og regn.
I lårtykke stråler blev de danske haver og
marker vandet på behørig vis. Så det blev en våd weekend i Danmark.
Klimatolog Mikael Scharling fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fortæller, at Danmark samlet set fik over én
milliard ton vand i weekenden.
- Danmark er rundt regnet 43.100 kvadratkilometer, og over det areal faldt
der i snit 26,4
millimeter nedbør. En millimeter nedbør er det samme som
én liter pr. kvadratmeter, og derefter er det ret let at regne igennem, siger
Mikael Scharling.
Det var dog ikke lige vådt alle steder. Hårdest gik det ud
over Hvidbjerg, 15
kilometer nord for Struer. Her kom der op til 72
milimeter regn. I den modsatte ende af skalaen lå solskinsøen Bornholm, som nøjedes med lidt over tre milimeter.
Indtil videre siger DMI s målinger, at næste weekend også bliver våd.