Danmark må tage til takke med en fjerdeplads ved VM i Kroatien, efter bronzekampen søndag blev tabt med 31-23 til Polen.
Danskerne kom fint fra start og havde mulighed fra at lægge afstand til polakkerne, der kun havde scoret fem mål efter 20 minutter. Men angrebsspillet fungerede ikke, og Polen fik fightet sig til 14-11-føring ved pausen.
I anden halvleg kom Danmark ikke nærmere end to mål, selv om Mikkel Hansen gjorde sit for at holde Danmark inde i kampen. Barcelona-spilleren blev dansk topscorer med ti mål.
Set over hele VM blev Lars Christiansen, der lavede syv mål mod Polen, dansk topscorer med 51 mål.