Det er slut med militær kontakt med irakerne. Soldaterne kommer hjem, og våbnene lægges på hylden.
I stedet skal Danmark og Irak fremover føre diplomatisk samarbejde. På tirsdag etablerer Irak nemlig en ambassade i København, oplyser Udenrigsministeriets hjemmeside.
Iraks udenrigsminister, Hoshiyar Zebari, kommer til landet i weekenden, og han skal blandt andet mødes med udenrigsminister Per Stig Møller (K) og forsvarsminister Søren Gade (V) for at tale om den vedtagede tilbagetrækning af de danske soldater i det sydlige Irak. I forbindelse med besøget vil Zebari åbne ambassaden, inden han drager videre tirsdag.