De danske håndboldkvinder fortsætter sejrsmarchen ved VM i håndbold for kvinder. Lørdag blev det til en sejr på 30-27 over Østrig i danskernes første kamp ved mellemrunden. Dermed ser Danmarks chancer for at komme i semifinalen rigtig gode ud.
Danmark var ellers bagud med 16-15, men fra starten af anden halvleg trak Danmark fra østrigerne og vendte slaget til en sikker sejr. Samtidg slog Rusland Tyskland, mens Frankrig vandt over Angola med 24-33.
Angola bliver Danmarks næste modstander, og en sejr her, vil sende de danske kvinder i semifinalen ved VM. Og ser man på Angolas resultater indtil videre, ligner det en overkommelig opgave.