Indholdstilbud fra Magisterbladet distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Danmark er det land i Norden, som tiltrækker klart fleste studerende fra de øvrige lande. Det viser en ny opgørelse fra Nordisk Råd, skriver Akademikerbladet.
I 2020 læste 5605 studerende fra de andre nordiske lande i Danmark. Det er 34 procent flere end i det næstmest populære land, Sverige.
Danmarks popularitet overrasker ikke 26-årige Jesper Thunström fra Malmø i Sverige. Han flyttede til Danmark i 2016 for at læse International Business and Politics på CBS i København.
”København er en tillokkende storby, og mange svenskere ser det som en spændende udfordring at flytte hertil. Lund Universitet er jo også stort og har et godt udbud med mange lignende uddannelser og linjer. Men når mange svenskere alligevel vælger København, så er det nok, fordi, de ønsker noget mere internationalt eller vil leve i en storby”, siger han.
GIVER DANMARK 58 MIO. KRONER I RABAT
De mange nordiske studerende giver Danmark rabat på sine indbetalinger til Nordisk Råd. Som udgangspunkt bestemmer landenes BNP, hvad de skal betale til Nordisk Råd, men der er lavet en aftale om at give rabat, hvis man modtager mange nordiske studerende. Det gør Danmark.
I år udgør den rabat 32.141 danske kroner per studerende. Det betyder, at Danmark samlet set får rabat på 58 mio. kroner i år, hvilket er 120 mio. mindre indbetalt til Nordisk Råd end Sverige og bare knap halvdelen af, hvad Norge på i alt 313 mio. kr. betaler.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2022/februar/nordiske-studerende-er-vilde-med-danmark
Redaktionel kontakt:
Troels Kølln
tlf.: +4561271763
e-mail: tko@dm.dk
Magisterbladet