Danmark har underskrevet en aftale om genindtræde i Natos kostbare og højt prioriterede overvågningsprojekt med ubemandede dronefly. Det koster statskassen 300 millioner kroner.
Tilbage i 2010 besluttede et flertal i Folketinget sig ellers for at spare pengene og forlade det militært avancerede program, som går under navnet AGS (Alliance Ground Surveillance, red.).
Men efter skarp kritik fra blandt andre Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, som beskyldte sit hjemland for at svigte alliancen, besluttede partierne bag forsvarsforliget sig tidligere på året at omgøre beslutningen.
Det er den aftale, som nu udmøntes i praksis.
- Det vigtigste ved at genindtræde i det her er, det er, at det tjener Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, og at vi har et godt og stærkt samarbejde med de andre Nato-lande, fortæller forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til Ritzau.
- Det giver Danmark mulighed for som et lille land at få adgang til nogle kapaciteter og kunne noget militært, som vi aldrig ville kunne få råd til selv, tilføjer han.
Nick Hækkerup siger, at man nu har fået bedre styring på forsvarets budgetter og derfor har råd til at foretage en investering i denne klasse.
- Det er fuldstændigt rigtigt, at dengang, da man trådte ud, da var det for at spare penge. Det, som er sket siden da, det er, at forsvaret har fået meget bedre styr på økonomien, siger han.
Forsvarsministeren mener, at der er gode perspektiver for Danmark i forhold til at bruge dronefly til at overvåge de store området i og omkring Rigsfællesskabets nordligste del.
- Når isen smelter på Grønland, så står vi overfor en lang række nye udfordringer med at holde øje med fiskeri, smugleri, sejlads og med at kunne lave redningsaktioner i et meget, meget stort havområde.
- Droner kan holde øje med store områder på en meget billig måde. Derfor er droner noget af det, som Danmark skal kigge på og arbejde med, når vi skal løse vores opgaver fremadrettet i Grønland.
AGS går ud på at indkøbe ubemandede fly, kaldet droner, som skal forbedre soldaternes sikkerhed ved at overvåge indsatsområder for at spotte vejsidebomber eller fjendens bevægelser. Oplysningerne kan også bruges af kampfly, når de skal på bombetogt.
AGS-systemet ventes at være fuldt operationelt i 2017, oplyser forsvarsministeriet.
/ritzau/