Hun nægtede at smide tørklædet som tv-vært, og nu raser debatten igen om Asmaa Abdol-Hamid. Hun vil kæmpe sig ind på Christiansborg som kandidat for Enhedslisten.

Som medlem af Folketinget skal du skrive under på, at du vil overholde grundloven. Vil du det?

»Selvfølgelig. Jeg er jo dansker, og grundloven er fundamentet i vores samfund«.

Kan sharia stå over grundloven?

»Ordet sharialovgivning er en dansk opfindelse. Det er der intet, der hedder. Sharia er, hvordan jeg skal vaske mig, hvordan jeg skal bede. Både grundloven og sharia indeholder værdier som ytringsfrihed og trosfrihed, så jeg ser ingen modsætninger. Når jeg ser på Danmark i forhold til andre lande, er Danmark mere islamisk end for eksempel Syrien eller andre mellemøstlande«.

Du kalder Danmark et islamisk land?

»Ja. Fordi vi har frihedsrettigheder, menneskerettigheder og et velfærdssamfund. Princippet om omfordeling af ydelser er hentet fra islam. Skattesystemet er islamisk. Når jeg ser på forholdene mange steder i Mellemøsten, kan jeg ikke se islam, men diktatur og undertrykkelse. I Syrien er ytringsfrihed og religionsfrihed undergravet. Det er uislamisk«.

Er syrerne ikke rigtige muslimer?

»Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Men der bør gøres noget ved de uretfærdigheder, som begås i Mellemøsten. Bare ikke militært. Herhjemme skal vi skære ned på udgifterne til militæret og bruge pengene på børn, unge og ældre. Krigen i Irak er den største fejltagelse nogensinde.

USA er hyklerisk

Betyder den militære kurs i Mellemøsten, at Vesten er islams fjende?

»Jeg håber det ikke. Vi kan sammen, hvis vi ikke forsøger at frarøve hinandens ejendomme som i Irak, hvor det handler om olie«.

Bush sagde efter 9/11, at »dette korstog – denne krig mod terror, vil tage sin tid«. Han trak det tilbage, men tror du, at han mente, at vi er i gang med et korstog?

»Jeg tror, at tungen er smuttet, men han er præsident, så hans ord skal tages alvorligt. Men det er ekstremistisk sagt, og amerikanerne hævder, at de vil bekæmpe ekstremisme. Så kan de jo starte indadtil. I Abu Ghraib bryder de med menneskerettighederne. Man må torturere, og fanger kan blive placeret der uden at blive stillet for en domstol«.

Eksisterer vestlige kristne korstog?

»Det håber jeg ikke«.

Kan man kalde Israel-Palæstina-konflikten et kristent korstog?

»Nej. Det er en besættelse, som da tyskerne besatte Danmark. Der findes også kristne palæstinensere, som står sammen med muslimerne mod besættelsesmagten. Basale menneskerettigheder bliver ikke overholdt, og det bør vi presse Israel til«.

Psykisk terror

Er selvmordsbombere et legitimt forsvar?

»Nej, vold er aldrig legitimt«.

Forstår du de palæstinensere, der griber til terrorhandlinger?

»Når jeg ser på de forhold, der er i de besatte områder, kan jeg godt forstå det, men det betyder ikke, at jeg accepterer det. Det er ikke religionen, der får dem til at begå terrorhandlinger, men de sociale forhold«.

Hvad er terror i din optik?

»Jeg ser terror i de palæstinensiske besatte områder hver eneste dag. Hvis man ønsker at forebygge terror, er man nødt til at inkludere, uanset om det er sociale klasser eller religiøse minoriteter, så ingen føler sig kaldet til terror. Men det er ikke kun i Palæstina, der findes terror. Herhjemme findes psykisk terror, som den debat, der kører på muslimer«.

Diskriminerer vi muslimer i Danmark?

»En EU-rapport siger, at vi diskriminerer mere end tidligere. Vi skal tage de rapporter seriøst frem for at smide dem i skraldespanden, som nogle har gjort. Vi skal anerkende forskelligheder ved hinanden. Først da kan vi tale integration«.

Danmark har været tilbageholdende med at give muslimer hjælp til at bygge moskéer. Er det et udtryk for en modvilje mod islam?

»Den generelle debat om islam og muslimer skyldes uvidenhed. Når Søren Krarup siger, som han gør, er det ikke, fordi han er ond. Men jeg vil da gerne række en symbolsk hånd frem til ham og sige, at vi skal være mere sammen«.

Hvorfor giver du ikke mænd hånden?

»Jeg hilser med hånden på hjertet for at vise ærlighed og respekt. Jeg mødte Morten Messerschmidt, hvor han rakte hånden frem. Jeg lagde min hånd på hjertet og sagde: Jeg hilser på dig med ærlighed og respekt. Kan du gøre det samme? Han vendte sig om og gik«.

Vil du uanset hvad insistere på ikke at give mænd hånden?

»Ja, for som dansker er det vigtigt for mig, at jeg selv bestemmer, hvad jeg vil. I Grønland sætter man næserne sammen, i Frankrig giver man hinanden kys. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke må hilse på min måde«.

Hvad vil du kæmpe for i Folketinget?

»Der er skabt en ny underklasse i Danmark. Det skal vi have rettet op på. Både for muslimer og alle andre borgere«.