Budskabet fra de sagkyndige er entydigt op til Naturmøde 2016 i Hirtshals i denne uge: Danmark er så intensivt dyrket og bebygget, at naturen skal have langt mere plads, hvis vi vil bevare den biologiske mangfoldighed af dyr og planter.
For professor Carsten Rahbek, Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet, er diagnosen klar.
- Naturen har brug for mere plads. Det næststørste problem er mangel på plads, og den tredje udfordring er plads. Der ER ikke plads til den danske natur, derfor har den det rigtig skidt, siger han til Ritzau.
Danmark er på næstsidstepladsen i Europa, når det gælder udpegning af beskyttede områder i EU's Natura 2000-netværk.
- Vi ligger på 9 procent af landarealet, hvor det internationale mål for biodiversitet (biologisk mangfoldighed) er på 17 procent, som vi har lovet at leve op til, siger Carsten Rahbek.
Hele 62 procent af Danmark er landbrug, og dertil har vi masser af byer og masser af infrastruktur, der fylder, tilføjer professoren.
- Det danske problem er, at vi dyrker markerne ud til sidste græsstrå langs åen og helt op til landmandens egen dørtærskel, siger Carsten Rahbek.
De forventede 2000-3000 deltagere på Naturmøde 2016 i Hirtshals får rig mulighed for at debattere frit fra torsdag til lørdag, når Hjørring Kommune inviterer til dialog om naturen.
Et af indslagene i Hirtshals - "Skolestuen" - står lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet for. Han skal "undervise" Folketingets miljøpolitikere.
- Naturen skal have mere plads, og vi skal have mere selvforvaltende natur, som ikke kræver så mange gule gravemaskiner, og som kan klare sig, uden at vi skal ud med leen og græssende husdyr.
- Vandet skal kunne flyde frit i sammenhængende områder, og træer kunne vokse op og dejse omkuld, siger Hans Henrik Bruun.
Dernæst er det vigtigt at adskille funktioner i konflikt.
- Eksempelvis er der åben konflikt mellem landbrug og natur langt hen ad vejen, og også mellem skovbrug og biodiversitet. Man skal i stedet afsætte arealer, hvor naturen spiller førsteviolin.
Det sidste ben er, at vi skal prioritere natur efter værdi og trusselsniveau, siger lektoren.
- Det er ikke nok at lave vildtstriber i markerne, der gavner almindelige arter som sanglærker og agerhøns, siger Hans Henrik Bruun.
/ritzau/