Danmark køber og donerer til Ukraine 18 Bohdana-artilleripjecer, som er en ukrainsk kopi af det franskudviklede Caesar-system.
En pjece er en lastbil udstyret med et artillerisystem.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
Våbnene vil blive leveret inden for de kommende måneder og skal støtte Ukraine i kampen mod Rusland, som invaderede nabolandet i 2022.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) tog i foråret initiativ til, at Danmark placerer ordre direkte hos den ukrainske forsvarsindustri.
- På den måde sikrer vi, at det materiel, som ukrainerne efterspørger ved fronten, kan produceres og leveres tæt på. Det giver nogle åbenlyse logistiske fordele samtidig med, at vi bidrager til at opbygge forsvarsindustrien i Ukraine, siger han i meddelelsen.
Han forventer, at der kan doneres mere artilleri i løbet af 2024.
På den måde får Ukraine mere artilleri for pengene, fordi ukrainerne kan producere det billigere end eksempelvis Frankrig. De har også nemmere ved at servicere det selv og at skaffe reservedele.
Det er Ukraine selv, som er kommet med en anbefaling til, hvad landet har brug for to år inde i invasionen.
Artilleri er essentielt for Ukraine, som kæmper med at forsvare sig og har opfordret Vesten til at sende mere luftforsvar.
I sidste uge har Rusland ifølge landet selv angrebet tre ukrainske landingsbaner, som er nødvendige, hvis Ukraine ønsker at få F-16-fly på vingerne fra ukrainsk territorium.
Ukraine er svækket og kæmper med at bekæmpe Rusland, som jævnligt hævder at indtage nye byer i det østlige Ukraine.
Pengene kommer fra Ukraine-fonden, der er afsat til donationer til Ukraine, som bekriges af Rusland. Den samlede pris er ukendt, men pengene findes i en ramme på 1,2 milliarder kroner, som også skal gå til andet.
Prisen var kendt i forvejen, men det var uvist, hvad pengene ville gå til.
Danmark har tidligere doneret våben og andet for mange milliarder kroner.
Det tæller 19 F-16-fly, som endnu ikke er sendt af sted, og 19 Caesar-haubitser.
Der er afsat 64,8 milliarder kroner til Ukraine-fonden. Foreløbig er der truffet beslutninger for knap 43 milliarder kroner.
/ritzau/