Matchvinderen i Danmarks 3-2-sejr over Portugal i Lissabon onsdag aften, forklarer til TV 2 Sporten, at spillerne i omklædningsrummet blev enige om, at de "ville holde fri".
"Vi følte, at vi havde brug for at nyde sejren sammen og ikke tænke på så meget andet. Vi følte, at vi nok har fået lidt uberettiget hård kritik fra nogle medier, og det var da en af grundene, tror jeg," lyder det fra Werder Bremen-spilleren.
Han tager sig ikke af, at mange iagttagere og eksperter dagen igennem har kaldt landsholdsspilleren for 'tudefjæs' og 'forkælede'.
"Jeg tror godt, at pressen ved, at de har rimelig stor snor, og de skulle prøve at kigge på nogle andre lande og se, hvordan de gør det. Så tror jeg nok, at de ville synes, at de selv var forkælede," siger Daniel Jensen, der understreger, at det ikke var en boykot af fansene.
Daniel Jensen siger, at han personligt synes, at nogle journalister ikke ved nok om det, de skriver om.
"For mit vedkommende har jeg meget svært ved at tage det seriøst, når der er nogen, der sidder og skriver noget omkring andre, som de egentlig ikke har forstand på," siger han.