Der var masser af underholdning og dramatik, da Daniel Agger fredag for sidste gang stod i spidsen for HB Køge.
Aggers mandskab tog på hjemmebane en sejr på 4-2 over Fremad Amager.
Køge kom foran 1-0, inden Fremad Amager kom på 2-1, hvorefter hjemmeholdet med to mål i starten af anden halvleg igen fik vendt kampen på hovedet.
Med sit andet mål i kampen cementerede Yousef Salech i 89. minut sejren for Køge.
Dermed sluttede sæsonen med en rutsjebanetur af en kamp for Køge, der tidligere fredag meldte ud, at Daniel Agger og assistenttræner Lars Jacobsen var færdige i klubben.
Fredagens kampe i 1. division markerede slutningen på nedrykningsspillet i rækken. Der var dog intet at spille om.
Det stod således på forhånd klart, at Fremad Amager og Nykøbing FC ville rykke ned.
Netop Nykøbing FC sluttede af med endnu et nederlag, klubbens 21. i 32 kampe. På hjemmebane mod Fredericia endte det med en snitter på 1-5.
Nykøbings Lars Pleidrup, der med en alder på 41 år har været den ældste spiller i dansk topfodbold, spillede karrierens sidste kamp.
Hillerød og Hobro sluttede sæsonen af med at spille 0-0 med hinanden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.