Danfoss idømt gigantbøde

Den danske virksomhed er blevet ramt af en kæmpebøde fra EU-Kommissionen for ulovlig kartelvirksomhed.
Danfoss er blevet idømt gigantisk bøde.
Danfoss er blevet idømt gigantisk bøde. Foto: ANDREASEN, CARSTEN / POLFOTO

Danfoss er af EU-Kommissionen idømt en bøde på 90 millioner euro. Det skriver Reuters.

Den danske virksomhed har været del af et kartel på fem virksomheder, som har afstemt priser på kompressormarkedet.

"Jeg vil sende den besked til alle, at Kommissionens karteljægere fortsat opdager, afslører og straffer karteller," skriver Joaquin Almunia, vicepræsident i EU-Kommissionen, i en pressemeddelelse ifølge nyhedbureauet.

Kartelsamarbejdet fundet sted i en periode fra april 2004 til oktober 2007.

Danfoss skal med bøden på de knap 700 millioner kroner betale størstedelen af bøden, som lyder på samlet 1,2 milliarder kroner til fire selskaber. Embraco/Whirlpool får en stor bøde, mens Panasonic og ACC får mindre bøder.

Den femte virksomhed, som har deltaget, Tecumseh, slipper for at betale, fordi det var selskabet, der gik til EU-Kommissionen med oplysninger om kartellet.

De ulovligt handlede varer var primært kompressor til køleskabe.

Bøden er ifølge flere eksperter danmarkshistoriens største inden for karteldannelser.

Kilde: Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.