Den nyudnævnte EU-kommissær og socialdemokrat Dan Jørgensen og influenceren Vibeke Lentz er gået fra hinanden.
Det bekræfter Vibeke Lentz overfor Ekstra Bladet.
Vibeke Lentz fortæller, at hun er blevet kæreste med Søren Strange Lentz. Han er en gammel ven.
- Og no worries - jeg er ret sikker på at han ikke er min fætter, skriver hun til avisen og tilføjer:
- Men vi har da lige sendt en dna-test afsted for en sikkerheds skyld.
Dan Jørgensen og Vibeke Lentz nåede at danne par i et par år.
49-årige Dan Jørgensen har tidligere dannet par med influenceren Katherine Diez. Før det med skuespilleren Laura Bach og inden da modellen Sofie Jagert.
44-årige Vibeke Lentz er udover at være influencer også model og sundhedsfaglig konsulent.
Førnævnte Katherine Diez har fyldt meget i medierne den seneste uges tid efter hun udgav bogen "I egen barm".
I bogen beskriver Katherine Diez blandt andet, hvordan hun var Dan Jørgensen utro med Adam Price, ligesom hun i sit forhold med Adam Price var ham utro med Dan Jørgensen.
Bogen har fået Adam Price op i det røde felt, og han kalder "I egen barm" for en krænkelse af sit privatliv.
Selvom bogen har fået lunkne anmeldelser er den er så eftertragtet, at forlaget People's Press en uge efter udgivelsen har sendt et nyt oplag i trykken.
Du kan købe bogen her
Dan Jørgensen har ikke kommenteret bruddet.
Så glade var Dan Jørgensen og Vibeke Lentz ved juletid sidste år.