Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard mener, at det er positivt, at Folketinget har vedtaget nedsættelsen af færgetaksterne, men understreger at der skal afsættes flere midler.
- I vækstaftalen afsættes 48 millioner kroner i 2016 og herefter 95 millioner kroner årligt til at nedsætte færgetaksterne. Det er meget positivt, men det er vigtigt, at vi fortsat arbejder for at gennemføre fuld trafikal ligestilling, da færgetaksterne i praksis fungerer som betalingsmur rundt om vores øer, siger han i en skriftlig kommentar.
Trafikal ligestilling betyder, at det koster det samme at sejle med færge, som det ville koste at køre den tilsvarende strækning i bil.
På Christiansborg har Socialdemokraterne bragt færgetaksterne ind i de forhandlinger om planloven, som er i gang på Christiansborg. Også Dansk Folkeparti bakker op om øernes krav om lavere færgetakster.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at indførelse af landevejsprincippet er afgørende i forhold til at skabe et Danmark i bedre balance.
- Færgetaksterne hæmmer såvel erhverv som bosætning på vores øer, og det er problematisk, hvis vi vil sikre et Danmark der hænger bedre sammen, afslutter Damsgaard.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.