Matt Damon og Ben Affleck er uadskillelige, og har altid opført sig som to brødre. I sidste måned viste det sig, at de to venner og kolleger faktisk også er i familie med hinanden.
Denne nyhed er noget, som skuespilleren Matt Damon sætter stor pris på, da han altid har følt at han og Affleck har haft et nært bånd til hinanden.
"Jeg har altid følt, vi var beslægtede. Jeg kan huske, at jeg sendte ham den historie, da jeg modtog den på min telefon, og på samme tid sendte han den også til mig," siger Matt Damon til Boston Herald.
Det er genealogiske forskere fra New England Historic Genealogical Society, der har fundet ud af, at skuespillerne er beslægtede. De er grandfætre i tiende led.
Matt Damon kunne dog ikke lade være med at blive jaloux, da hans nye fætter også viste sig at være beslægtet med USA's præsident Barack Obama.