Det Økonomiske Råd tager ikke tilstrækkelig højde for, at dagpengereformen presser modtagere af dagpenge til at tage job, de ellers ikke ville have taget, siger SFI-forsker. Det skriver Information.
Dagpengereformen har fået 15.000 personer i job, viser et "forsigtigt skøn" i en ny rapport fra Det Økonomiske Råd, der udkom tirsdag.
Men vismændene bør i højere grad tage højde for en væsentlig fejlkilde, mener Anders Bruun Jonassen, der er forsker hos SFI. Han har også forsket i betydningen af dagpengereformen.
- Reformens beskæftigelseseffekt for den samlede økonomi kan være meget lavere, siger Anders Bruun Jonassen til Information.
Han kritiserer, at vismændene ikke i tilstrækkelig grad tager højde for såkaldte "fortrængningseffekter" og nævner et konkret eksempel.
- Hvis en dagpengemodtager bliver presset til at finde beskæftigelse tidligere end ellers, fordi han står til at miste dagpengeretten, så kan det ske, at han vælger at tage et job, som han ellers ikke ville have taget, med lavere løn, færre timer og dårligere arbejdsvilkår, siger Anders Bruun Jonassen og tilføjer:
- Men hvis det job, han tager, ellers var blevet besat af en anden ledig, hvilket er meget sandsynligt, når der er få job, så må man formode, at der står flere i kø til det job, som dagpengemodtageren tager. Og hvis en anden ledig ellers havde taget jobbet, så er reformens beskæftigelseseffekt for hele økonomien sådan set nul, siger han til avisen.
SFI-forskeren anerkender dog, at det kan være særdeles vanskeligt at beregne en sådan fortrængningseffekt.
- Det interessante er, at rådet laver en liste over, hvad der skulle tale for og imod, at de undervurderer eller overvurderer beskæftigelseseffekten. Men det her meget vigtige punkt er ikke med på listen over de faktorer, som gør, at de kan have overvurderet effekten, siger Anders Bruun Jonassen.
Effekten er dog nævnt i rapporten, men står oplistet under et punkt, hvor den både kan tælle som en overvurdering eller undervurdering af beskæftigelseseffekten, påpeger Michael Svarer fra Det Økonomiske Råd.
- Pointen er, at der er to modsatrettede effekter: Hvis vi to kæmper om et job, og jeg søger mere intensivt, så kan det gå ud over dig. Det er helt reelt, at der sker sådan en fortrængning, siger Michael Svarer og tilføjer:
- Den modsatte effekt er så, at hvis jeg søger mere, så er det lettere for virksomhederne at rekruttere, fordi de får flere tilbud. Og hvis virksomhederne får flere tilbud, er det billigere for dem at rekruttere, hvorfor de så - i hvert fald i en teoretisk verden - vil slå flere job op.
Så selv om min søgeadfærd har påvirket dig negativt, så øger den positive jobskabelseseffekt alligevel din sandsynlighed for at få job, siger Michael Svarer til Information.
Spørgsmålet er så, hvilken effekt der dominerer.
- Det har vi ikke nogen vurderinger af. Derfor sætter vi et spørgsmålstegn, siger Michael Svarer med henvisning til, at effekten er oplistet som hverken en positiv eller negativ effekt i forhold til beskæftigelse.
Anders Bruun Jonassen er også kritisk over for den videnskabelige litteratur, som Det Økonomiske Råd "søger at legitimere" deres resultater med.
- Det er en ekstremt selektiv læsning af den videnskabelige litteratur, siger han og henviser til et norsk studie, som rådet nævner.
- Det papir er en norsk undersøgelse med en prominent forsker. Men det er udgivet i et fagtidsskrift, som ikke er anerkendt videnskabelig litteratur, siger han.
Til det siger Michael Svarer.
- Det er ikke i litteraturen, at vi finder vores resultat. Vi finder resultaterne og kigger på, om det er i overensstemmelse med noget, man har fundet internationalt. Og det er det, men vi går ikke ind i en kritik af litteraturen, siger han.
Newspaq