Kun 101 kilometer venter på denne bjergetape, hvor rytterne skal være vågne fra start.
Fakta om 13. etape:
Saint-Girons til Foix, 101 kilometer.
Beskrivelse:
Det er Bastilledag med alt hvad det indebærer af fest og franske ryttere i vilde forceringer.
Med tre kategori 1-stigninger på den usædvanligt korte etape er der lagt op til nogle hæsblæsende timer, hvor der utvivlsomt vil blive kørt stærkt fra første kilometer.
Det er den tredjesidste bjergetape i dette års Tour, og derfor er Chris Froomes udfordrere nærmest tvunget til at røre på sig. De 27 kilometer fra den sidste top til målstregen i Foix kan dog forhindre store tidsforskelle.
Vidste du ...
... at etapen er den korteste i dette års Tour, når man ser bort fra enkeltstarterne. Den er to kilometer kortere end den klassiske paradetur til Paris på løbets sidste dag.
Hold øje med:
Fabio Aru
Romain Bardet
Chris Froome
/ritzau/