Lørdagens 1. etape er en flad enkeltstart, hvor fartspecialisterne kommer til at kæmpe om sejren.
Fakta om 1. etape:
Enkeltstart i Düsseldorf, 14 kilometer.
Beskrivelse:
Med en rute på 14 kilometer er første etape længere end de prologer, der tidligere var et fast indslag på Tourens åbningsdag. På den anden side er enkeltstarten ikke lang nok til at skabe voldsom spredning blandt favoritterne til den samlede sejr.
Ruten er stort set blottet for mærkbare knolde, og der bliver tale om ren tempokørsel på ruten langs med Rhinens bred.
Den firedobbelte verdensmester i enkeltstart Tony Martin vil være opsat på at brillere foran sit hjemmepublikum, men manden med tilnavnet "Panzerwagen" er ikke helt så skræmmende i disciplinen som tidligere.
Vidste du...
...at det er første gang i 30 år, at Tour de France starter i Tyskland. I 1987 var Vestberlin start- og målby for prologen og de første to etaper.
Hold øje med:
Tony Martin
Stefan Küng
Primoz Roglic
/ritzau/