Efter en hviledag og en hjemsendelse af Fränk Schleck efter en positiv dopingtest er det blevet tid til de høje bjerge i Tour de France.
Fakta om 16. etape:
Pau - Bagneres-de-Luchon: 197 kilometer
Beskrivelse:
Onsdagens 197 kilometer lange etape må dele æren for "årets hårdeste dag" med 11. etape i alperne. Det går op eller ned hele dagen, og rytterne skal over to bjerge uden for kategori og to i 1.-kategori. Modsat 11. etape slutter onsdagens etape efter en svær nedkørsel fra Peyresourde, og det åbner muligheder for vovehalse som Vincenzo Nibali og måske Cadel Evans.
Vidste du ...
... at Col du Tourmalet første gang var med i Tour de France i 1910, og det er løbets mest besøgte bjerg. Tourmalet har krævet mange sportslige ofre gennem dets mere end 100 år lange historie i Touren. I 1913 måtte en rytter smede sin forgaffel, efter den var knækket på nedkørslen fra bjerget.
Hold øje med:
Christopher Froome
Vincenzo Nibali
Jurgen Van den Broeck
/ritzau/