Dagens etape i Tour de France åbner mulighed for rokader i toppen af klassementet, for selvom den er kort, kan den blive særdeles intens Det går enten op eller ned hele vejen.
Fakta om 11. etape torsdag 12. juli
Albertville - La Toussuire: 148 kilometer
Beskrivelse:
Det er en kort, men yderst krævende etape midt i alperne, hvor rytterne skal over tre kendte stigninger. Først Col de la Madeleine, så Col de la Croix de Fer, hvorefter de slutter ved skisportsstedet La Toussuire. Bjergryttere med ambitioner i klassementet har på denne etape en oplagt chance for at udfordre de favoritter, som normalt vinder tid på enkeltstarterne.
Vidste du ...
... at Michael Rasmussen vandt 16. etape på La Toussuire i 2006, hvor han erobrede den prikkede bjergtrøje, som han bevarede til løbets slutning i Paris. Danskeren angreb allerede efter otte kilometer - først i en trio, men fra Col de la Croix de Fer kørte han alene til mål.
Hold øje med:
Christopher Froome
Vincenzo Nibali
Chris Anker Sørensen
/ritzau/