De faldende smittetal viser sig i vores holdninger til at følge myndighedernes råd. De nyeste resultater fra Hope-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd under corona, viser, at danskernes bekymring er faldende.
Undersøgelsen viser, at ti procent færre i dag er bekymrede for konsekvenserne af den nuværende situation med corona end i januar. Bekymringen er på sit laveste niveau siden september 2020.
Det viser sig også ved, at vi ser flere, og at vi er mindre opmærksomme på at holde afstand. Og det hænger ifølge professor Michael Bang Petersen, som leder projektet, sammen med faldende smittetal, vi har set fra januar til nu.
- Når vi ikke føler, at truslen er så overhængende, er vi mere tilbøjelige til at invitere naboen over til kaffe, siger han til Ritzau.
Har du også slækket lidt på restriktionerne?