Mundbind er blevet en del af hverdagen, og for mange er det efterhånden blevet rutine at dække ansigtet til med mundbind af den ene eller anden slags.
Langt de fleste mundbind i gadebilledet er engangs-mundbindene, og hvis man skal tro en analyse fra COOP, så er ordet "engangs" ikke noget, vi danskere sådan for alvor har taget til os. Undersøgelsen indikerer ihvertfald, at flertallet genbruger deres mundbind op til flere gange.
I analysen, der er udført blandt omkring 1000 repræsentativt udvalgte danskere, svarer 40 procent, at de bruger mundbindet to til tre gange. 16 procent bruger det fire til fem gange, mens 11 procent bruger det seks eller flere gange, inden det bliver udskiftet.
På den anden side af problemstillingen er der også det miljømæssige at tænke på. For forskere advarer nu mod engangsmundbind som en "tikkende bombe" for miljøet på grund af mikroplastik.
Genbruger du dit mundbind?