Når restauranter og cafeer genåbner for udendørs servering 21. april - og for indendørs servering 6. maj - kommer det til at kræve et coronapas.
Sådan lyder det i den nye genåbningsplan, men kravet om at skulle tjekke gæsterne vækker ikke ligefrem begejstring hos restauratørerne.
- Det bliver et logistisk mareridt for restauranter og fortovscaféer at skulle kontrollere coronapas, siger Katia Østergaard, direktør i Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurations- og turisterhvervet.
Indtil videre indebærer et coronapas, at man skal kunne dokumentere, at man enten er vaccineret, har haft sygdommen tidligere eller kunne fremvise en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel.
Hvad mener du? Er det rimeligt med kravet for at undgå yderligere smitte - eller giver det ikke rigtig nogen mening?