Frygt · Den iranske præst i den multikulturelle kirke Church of Love i Odense, Massoud Fouroozandeh, har besluttet at forbyde fotografering under dåb. Kirken, der er en del af Pinsebevægelsen, har flere gange oplevet, at dens medlemmer er blevet forfulgt, efter de er konverteret fra islam til kristendommen. »Vi har forbuddet for at beskytte de døbte. De føler sig ofte utrygge ved tanken om at blive filmet, da de kender til historier om, at frafald fra islam kan føre til forfølgelse,« siger præsten til Kristeligt Dagblad. Det anslås, at mellem 700 og 900 muslimer i Danmark er konverteret til kristendommen. ANBI