Gennem historien har verden forandret sig på nogle helt bestemte dage. 25. maj er en af dem.

For nøjagtig 30 år siden forvandlede en ellers ordinær onsdag sig til sådan et vendepunkt på linje med de største enkeltbegivenheder i verdenshistorien.

Det var dagen, da Jedien landede.

Pludselig åbenbarede en verden af godt og ondt, jedier og stormtropper og lykkeriddere og prinsesser sig for biografgængere over hele verden. Det var på mange måder drengene, der først fik vendt op og ned på hverdagen.

For de små blev det normalt at fægte med kæppe, mens man lavede swush-lyde og trak vejret underligt højt gennem munden. De pubertære hankøn drømte om frikadelle-fletninger og prinsesse Leias bløde væsen med ben i næsen.

For 20-årige Carrie Fischer (ja hende med fletningerne fra de våde drømme), var omvæltningen total – og er de stadig. Da Time Magazine kårede den 25. maj 1977 til en af de 80 dage, der ændrede verden (i selskab med månelandingen og mordet på Kennedy i øvrigt) skrev hun om sine oplevelser i bladet.

»Det var ikke som en filmpremiere; det var som et jordskælv. Jeg stod på sidelinjen og undrede mig over, hvor stor betydning det mon ville få. Og i dag, når en mand omkring 43 skridter op til mig og forklarer, hvordan han elskede mig, så forstår jeg det næsten.«

Succesen blev næsten ikke

Tæppet var ellers lige ved aldrig at gå for Star Wars, for filmbossernes tiltro til projektet var lige så stor som en Ewok.

Optagelserne skred med to uger, og det var lige ved at få cheferne til at droppe filmen. Et halvt år før premieren sendte de en trailer afsted til biograferne med teaseren historien om en dreng, en pige og et univers .

Formodentlig troede Fox, som var studiet bag, at de havde fået George Lucas billigt, da de kun betalte ham 150.000 dollars samt 40 procent af merchandise-indtægterne. Det har de senere bittert fortrudt.

Lucas øjnede et helt nyt marked, og med 250 millioner action figurer solgt otte år efter den første film, efterfulgt af computerspil, LEGO og meget andet har Lucas tjent så meget, at han helt har kunnet frigøre sig af de store filmstudier, og nu selv styrer alle sine projekter.

Også gentleman Sir Alec Guinness, der brillerer som Obi-Wan Kenobi, så potentialet i filmen. Hans løn for rollen var to procent af billetindtægterne. Her er det værd at nævne, at filmen indtjente 215 millioner dollars, da den gik første gang.

Star Wars er storpolitik

Formodentlig var Ronald Reagan også et smut forbi en biograf, da Luke og lyssværdene landede. Den tidligere skuespiller og guvernør i Californien blev i hvert fald grebet, og det greb slap aldrig taget i ham.

Da Reagan var blevet verdens mest magtfulde mand, lancerede han et program, der skulle beskytte USA mod russiske raketter fra det ydre rum. Programmet døbte han Star Wars , og Sovjetunionen kaldte han for Ondskabens Imperium.

Faktisk blev George Lucas så harm, at han prøvede at få nedlagt forbud mod, at navnet blev brugt. Den sag tabte han, fordi retten vurderede, at kulturelle nøgleværker altid er blevet indarbejdet i sproget, og at man derfor ikke kan tage patent.

Det afholdte ikke Lucas fra at tage hævn. I en af de nye film optræder en skurk ved navn Gunray – hvis man bytter om på stavelserne, udtales det som Reagan.

Fra våde drømme, kæmpe økonomiske gevinster til storpolitik har Star Wars udnyttet Kraften optimalt og placeret jorden i en galakse langt, langt væk.