Der er ikke meget dansk over spillestedet La Scène Bastille i Paris.

Det lavloftede rum emmer af Frankrig med sit varme røde lys og parisiske sofaer.

Det samme gælder i særdeleshed for den optrædende. I tæt flødefarvet 70 er jakkesæt og med en attitude, der stinker af Gaulois-cigaretter frem for Prince har musikeren med et stænk af fransk arrogant charme indtaget scenen.

Men der er noget, der ikke stemmer.

Aftenens hovedattraktion kalder sig for noget så dansk som Bo.

Halvdansker og helmusiker

Bag navnet Bo gemmer der sig den 35-årige Stéphâne Bossard, men han indeholder meget mere dansk, end signaturen antyder.

»Min mor er dansk, og jeg valgte kunstnernavnet Bo, fordi det er en sammentrækning af mit efternavn, som samtidig smager lidt af Danmark,« fortæller Stéphâne på fejlfrit dansk efter en veloverstået koncert - på fransk.

Fra første anslag kommer Bo ud over scenekanten, og mellem numrene snakker og spøger han med publikum, som overgiver sig til den rockede pop.

Inspiration i Danmark

Det er gennem julekalenderen, at Bumletoget har fået skabt kontakt til Bo, der også kvitterer under koncerten.

Da nummeret København skal spilles, bliver der pludselig skiftet over til dansk fra scenekanten.

»Denne her handler om København, og den er til den dansker, der er her i aften. Går det godt?«

Det går rigtig godt, mener ikke bare Bumletoget, men også min franske vært Rémi, som intetanende er blevet slæbt med.

Bo skal snart i gang med at skrive tekster til sin tredje plade. Derfor tager han og tre franske venner i sommerhus for at skrive tekster en uge i januar.

Ikke i Provence, ikke i Bretagne, men i Vejers ved Vesterhavet.

Man er vel dansker - sådan da.