Af Anne Winther, anwi@avisen.dk

Når man gik ind over tærsklen til Madame Arthur, var det som at træde ind i Alice i Eventyrland. Sådan beskriver en af stamgæsterne stedet, der i 80 erne var Københavns vildeste natklub.

Under diskokuglen sprang unge mænd ud, og farve­strålende drags viste, hvordan man staver til show. Der blev poppet poppers, taget amfetamin og dyrket sex på toiletterne, men mest af alt blev der danset og skejet ud i et sorgløst univers, hvor alle var velkomne og alt var tilladt.

Lige indtil en ukendt sygdom kom og flåede livet og pailletterne af dem.

På mandag sender DR2 dokumentarfilmen Da døden kom forbi Madame Arthur , som er komikeren, bagsideskribenten og manuskriptforfatteren Audrey Castañedas portræt af et helt særligt miljø, der på det nærmeste blev udryddet af aids.

Pailletter og bryster

Audrey Castañeda var kun 16 år, da hendes danselærer sagde De skal med i byen og introducerede hende for Madame Arthur, der blev hendes andet hjem.

»Alle fik lov at være sig selv. Hvis du insisterede på at blive kaldt Rita, så var du Rita. Det var et helt nyt univers med pailletter over det hele, og jeg kom fra Taatrup, hvor der ikke var plads til glimmer,« siger Audrey Castañeda, som med egne ord blev behandlet som en prinsesse og var alle mændenes lille påklædningsdukke - en af dem var Sandra Day med de lange negle, den første mand i Danmark, som fik lavet store bryster.

Få overlevede

Kærlighed, accept og positiv energi fyldte Madame Arthur.

»Der var mange skæbner, men det var dét, stedet kunne – give skæbnerne et rum, hvor de kunne udfolde sig, siger Bill Holmberg, som havde sin debut på Arthur som kun 13-årig og i dag er kendt fra De fantastiske fem .

Bill Holmberg medvirker i filmen sammen med de relativt få fra Madame Arthur, der overlevede bøssepestens indtog i Danmark. Denne mandag aften har Audrey Casteñeda samlet dem for første gang i tyve år, så de sammen kan se filmen.

Kyssene flyver gennem luften, similien glimter stadig i lyset, og de kunstige øjenvipper er sat fast på tyk, tyk øjenskygge. Andre er iført pæne skjorter, moderigtigt tilbehør og uhyggelig velplejede ansigter.

Festen døde

Rundt omkring fæstes øjnene på imponerende kavalergange – nogle udviklet med årene, andre monteret med lidt hjælp lige under adamsæblet.

Ingen af dem har ønsket at fortælle deres historie før nu over tyve år efter Madame Arthurs storhedstid.

»Alle historier med død og ødelæggelse kræver tid, før man kan gå tilbage,« siger Audrey Castañeda.

»Vi lukkede Arthur, fordi alle døde. Der var så meget død, selvmord og aktiv dødshjælp. Det var for hårdt, og vi var ikke gamle nok til at deale med det på en ordentlig måde.«kam og kynisme

Der blev joket med, at det ikke kunne betale sig at sende sit sorte tøj til rens, fordi det ikke kunne nå at blive færdigt til den næste begravelse.

Eksternt blev aids kaldt bøssepest, og der var ingen hjælp at hente.

Paul Hawkins, drag-stjernen over dem alle og tilbedt som en gud på Madame Arthur, var heldig at få lov at komme hjem til sin mor og dø. De fleste andre måtte dø alene, uden nogen ville kendes ved dem.

»Ingen ville hjælpe os, og det blev ligesom antydet, at det var Guds straf. Det var først i 1989, der kom aids-kampagner, men vi havde aids på Madame Arthur fra 1983,« siger Audrey Casteñeda.

Der er blandt andet derfor, hun har lavet filmen for at give hendes gamle venner en stemme og for at sende et vigtigt budskab til de unge i dag.

»I dag er det bare noget med en fortrydelsespille, men der er altså stadig aids, og den sygdom fjerner al din værdighed,« siger Audrey Casteñeda.

’Da døden kom forbi Madame Arthur’ sendes mandag den 27.august kl.20.50 på DR2.