Kilder i Cyperns centralbank siger, at alle østatens banker med undtagelse af to genåbner tirsdag.
- Alle banker vil genåbne tirsdag på nær Popular Bank og Cyperns Bank, siger kilderne.
Popular Bank og Cyperns Bank genåbner torsdag den 28. marts. Der vil indtil da gælde restriktioner, så der højst kan hæves 100 euro per dag fra hæveautomater, siger kilderne.
Restriktionerne blev indført lørdag.
Bankerne har været lukket i 10 dage, da der er frygt for kaotiske optrin, hvor alle vil forsøge at hæve deres indeståender på den gældsplagede ø.
/ritzau/Reuters